[ZEUS]
Hovmod er en jomfru i nød
Hun gemmer sig, hvor kun jeg kan klæde hende af
Hun gør sit bedste for ikke at tilstå
Men i sidste ende er det det samme
Når jeg først har lagt presset på

Torden, før hende gennem vrideren
Vis hende, at jeg er dømmekraften
Den, der får hendes rige til at falde
Lyn, giv hendе, brug og sving hende
Vis hendе, hvad hun ikke kan skjule sig fra
For den sande natur afsløres

Sig mig, Odysseus
Hvis jeg fik dig til at vælge
Mellem dit eget liv eller dit mandskabs
Hvorfor tror jeg, at de ville tabe?
Oplys mig, konge af Ithaka
Siden sulten var alt for voldsom
Undrer jeg mig, hvem der ville tage de fordømtes skyld
Og lide en grusom død

Til tordenbringeren, her for at ringe i
Dine ører, indtil du er døv af frygt
Og spyde dig, mens din død er nær
Lynudfører, her for at give din
Død, for du er forbi dit bedste
Sublim dig for din forbrydelse
[ZEUS, talt]
Vælg

[ODYSSEUS, talt]
Vælg?

[ZEUS]
Nogen skal dø i dag
Og du har det sidste ord

[ZEUS, talt]
Dig? Eller dit mandskab?

[ODYSSEUS]
Få mig ikke til at gøre det her
Få mig ikke til det

[MANDSKAB]
Hvornår bliver en komet til en meteor?
Hvornår bliver et lys til en flamme?

[PENELOPE]
Jeg kan tage lidelsen fra dig

[MANDSKAB]
Hvornår bliver en mand til et monster?
Hvornår bliver en krusning til en flodbølge?
Hvornår bliver årsagen til skylden?
Hvornår bliver en mand til et monster?
[PENELOPE]
Lad mig tage lidelsen fra–

[EURYLOCHOS, talt]
Kaptajn?

[ODYSSEUS, talt]
Jeg bliver nød til at se hende

[EURYLOCHOS, talt]
Men så dør vi

[ODYSSEUS, talt]
Det ved jeg godt

[ZEUS]
Torden, før hende gennem vrideren
Vis hende, at jeg er dømmekraften
Den, der får hendes rige til at falde
Lyn, giv hende, brug og sving hende
Vis hende, hvad hun ikke kan skjule sig fra
For den sande natur afsløres